Logget ind som:
Dana Erhvervsservice ApS
Log ud

© Bygpriser.dk
info@bygpriser.dk
Telefon 20 46 12 99

   

Ny Licitationslov

Den nye "Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren" adskiller sig væsentligt fra den gamle ved også at omfatte totalentreprise

Af Advokat Kurt Lunde, Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll

Den hidtil gældende Licitationslov fra 1966 regulerede som bekendt tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Loven regulerede ikke totalentreprise, idet forudsætningen for tilbudsgivning omfattet af loven var et udbud på kravspecifikation. Totalentreprise er derimod karakteriseret ved udbud på funktionskrav, hvor det er overladt til totalentreprenøren at projektere den ydelse, budet omfatter.

Hovedområdet for loven var regulering af dels egentlige licitationer, dels de såkaldte underhåndsbud – tilfælde, hvor en bygherre indhenter individuelle tilbud fra entreprenører. Loven regulerede såvel offentligt som privat byggeri.

Der har politisk været generel enighed om, at Licitationsloven ikke fungerede optimalt. Der har da også gennem nogen tid været gjort bestræbelser på at få gennemført en revision af loven.

Den nye lov om tilbudsindhentning
Den 1. september 2001 trådte "Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren" i kraft. Loven har virkning for opgaver, der udbydes efter dette tidspunkt. Loven ophæver samtidig den hidtil gældende Licitationslov. I tilslutning til loven har By- og Boligministeren udstedt en bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.

Den nye lov adskiller sig væsentligst fra den gamle ved, at loven nu også omfatter totalentreprise. Loven gælder således for indhentning af tilbud på udførelse og projektering af offentlige bygge- og anlægsopgaver. Men vigtigst - loven gælder nu kun offentligt udbud, jf. nærmere herom nedenfor.. Materialeleverancer er kun omfattet, såfremt der er knyttet en arbejdsydelse til leverancen.

Loven skelner som den gamle lov mellem to former for at indhente tilbud, nemlig licitation (offentlig- eller begrænset-(indbudt-) licitation) og underhåndsbud.

Underhåndsbud defineres som indhentning af tilbud på anden måde end ved licitation, og der er ikke længere begrænsning på, hvor mange tilbud, der må indhentes til en konkret byggeopgave. Dette skal ses i lyset af de senere års konkurrenceretlige politik, hvor man ønsker at fremme konkurrencen mest muligt. Det menes at kunne ske ved at give mulighed for at indhente tilbud hos flere end de før maksimale to tilbudsgivere. Derimod fastsættes det i bekendtgørelsen, at underhåndsbud som hovedregel kun kan indhentes på bygge- og anlægsarbejder med en anslået samlet værdi på kr. 1 million eller derunder. Til denne hovedregel er der knyttet nogle undtagelser, og den nok mest betydningsfulde er, at der kan indhentes underhåndsbud på delarbejder, hvis anslåede værdi ikke overstiger kr. 500.000.

Fremgangsmåden ved licitation adskiller sig ikke afgørende fra de tidligere gældende regler.

I bekendtgørelsen har man dog fastsat nye regler om prækvalifikation, der bygger på EU-retlig tradition. Ligeledes er der fastsat tildelingskriterier, nemlig det laveste bud eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I lovens §§ 5 og 6 har man opstillet pligter for udbyderen til at optimere konkurrencen og til at undgå forskelsbehandling i forbindelse med behandlingen af tilbudsgivningen. Pligten til at undgå forskelsbehandling har ligeledes EU-retlig rod. I Danmark blev dette proportionalitetsprincip første gang knæsat på licitationsområdet, da der blev truffet afgørelse i Storebælt-sagen.

Offentligt contra privat byggeri
Loven gælder altså kun udbud af offentligt byggeri, herunder indhentning af tilbud hos underentreprenører til brug for afgivelse af tilbud på en offentlig bygge- og anlægsopgave.
Bygherrer, der modtager offentlig støtte til byggeopgaven, er omfattet af loven og sidestilles med offentlige bygherrer. Det er vigtigt for private virksomheder at være opmærksom på dette, hvis de påtager sig at udbyde bygge- og anlægsprojekter for bygherrer, der modtager offentlig støtte til projektet.

Rent private udbudsopgaver er således ikke omfattet af loven, men det kan frit aftales, at loven skal være gældende. Hvis man gør det, vil det blandt andet få den konsekvens, at Klagenævnet for Udbud bliver kompetent.

Håndhævelse
Den gamle licitationslov var undergivet de almindelige domstoles kompetence, og reelt var loven alene en straffelov, hvorefter overtrædelser kunne medføre bødestraf. Erstatningskrav afledt af tilsidesættelse af licitationsloven måtte de forurettede parter selv forfølge via civile retssager.

Tilbudsloven gør derimod Klagenævnet for Udbud kompetent til at behandle klager i anledning af overtrædelser af loven. Klagenævnets kompetence er reguleret i "Lov om Klagenævnet for Udbud" og "Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud". Hvor de almindelige domstole typisk kun har kompetence til at nedlægge forbud, idømme erstatning og fastslå ugyldighed, har klagenævnet desuden mulighed for at annullere en ulovlig beslutning og at pålægge en ordregiver at lovliggøre udbudsforretningen. Set i forhold til mulighederne under den gamle Licitationslov, er der således tale om et meget mere virksomt system for den, der berettiget vil påklage en overtrædelse af Tilbudsloven.

Forholdet til EU-retten
Siden 1993 har det såkaldte Bygge- og anlægsdirektiv været gældende EU-retligt. Bygge- og anlægsdirektivet har således været og er fortsat gældende også i Danmark. På forsyningsområdet gælder dog det såkaldte Forsyningsdirektiv.

Hvis et projekt værdimæssigt overstiger den såkaldte tærskelværdigrænse på ca. DKR 40 millioner, vil det være Bygge- og anlægsdirektivets regler, der skal regulere forholdet, som det også hidtil har været.

Konkurrenceloven
Såvel offentlige som private bygherrer og entreprenører samt rådgivere er naturligvis omfattet af bestemmelsen i Konkurrencelovens § 7, stk. 2, litra 2), der forbyder forudgående regulering af bud eller aftaler med videre, der begrænser konkurrencen i forbindelse med tilbudsgivning.

4. juli 2001

Hele Århus Amt er nu aktivt og åbnet for tilbud og forespørgsler på nye håndværkeropgaver. De første markedsføringstiltag er startet, men p.g.a. ferien vil der først startes op igen i begyndelsen af august, hvor samtlige kontorer – ca. 2700 stk. vil modtage et salgsløsblad via postvæsenet.

Pressemeddelelser
I slutningen af juni blev der er udsendt pressemeddelelser til fag- og dagblade, og som efter ferien og i efteråret skal styrke både leverandører og kunders kendskab til portalen.

Næste delområde
Viborg Amt er næste delområde, som forventes åbnet inden 1. september.

Nyansættelse
Christian Sørensen blev den 18. juni ansat hos Info Grafisk som IT-konsulent, og får til hovedopgave at formidle markedsføringsopgaver, koordinere salgsarbejde og tage kontakt til portalens kunder.

Nyhed
Lige nu er "markedspladsen" ved at være færdigbygget. Håndværkerne kan herefter annoncere med køb og salg, dels overfor andre håndværkere og dels overfor private. Der bliver udsendt nyhedsbrev med en kort introduktion og vejledning.

16. marts 2001

Rejsegilde
Fredag den 16. marts 2001 kunne mandskabet bag www.bygpriser.dk tørre sveden af panden efter syv måneders koncentreret og hårdt arbejde. Resultatet af de flittige hænders arbejde med tangenter og databaser blev præsentationen af den første og mest omfattende IT-portal af sin art for byggebranchen i Danmark.

"Bygmesteren" René Erichsen har stået for opførelsen af det imponerende "bygningsarbejde", og vil nu koncentrere sig om vedligeholdelse af portalen, servicering af kunder og de nødvendige "tilbygninger", som i mellemtiden er under konstruktion.

Hovedmålsætning
Inden årsskiftet skal portalen være aktiv og kendt i alle postnummerområder i Danmark.

Delmål
De danske postnummerområder er valgt som distriktsinddeling. De enkelte distrikter skal være aktive dvs., der skal være tilmeldt 3-4 leverandører inden for alle håndværker-kategorier, før der markedsføres og åbnes for kundetilgang, inden et nyt distrikt åbnes. En håndværker i Vejle får altså ikke forespørgsler fra kunder i Hobro, og ingen håndværkere får forespørgsler før delmålene er opfyldt. De får til gengæld heller ingen faktura, før der åbnes for kundetilgang.

Indbygget dynamik
Konceptet i bygpriser.dk har indbygget dynamisk effekt. Kunderne ønsker kvalitet, korte leveringstider og håndværksopgaver til de rigtige priser. Håndværkerne ønsker nye kunder og opgaver, som passer til deres arbejdsområder og specialer. Bygpriser.dk er værktøjet, der opfylder disse kriterier.

Jobbørs – køb/salg
Allerede nu er et par ekstra relevante tiltag i støbeskeen. Håndværkerne får mulighed for indrykning af jobannoncer specielt målrettet det fagområde, hvor søgning ønskes. Samtidigt får håndværkerne mulighed for at sælge eller købe materialer, brugt værktøj og udstyr.

Markedsføring
Markedsføringen opdeles i to segmenter:
Der udsendes brochurer til samtlige kontorer i de aktuelle postnummerområder (virksomhederne).
Der annonceres i trykte medier, aviser og dagblade samtidigt med udsendelsen af pressemeddelelser (kunderne).
Derforuden vil yderligere og alternative markedsføringstiltag blive anvendt i nødvendigt omfang.